Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole

Årsvikar til biologi og bioteknologi

 

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole søger en årsvikar på deltid til undervisning i biologi og bioteknologi med tiltrædelse hurtigst muligt. Det drejer sig om 2 biologihold på STX – et 1.g A-niveau og et 3g B-niveau valghold. Derudover er der et 3.g bioteknologi A hold på HTX. Bioteknologi på HTX kræver undervisningskompetence i biologi.

Vi er

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole er en hybridskole med seks uddannelser under samme tag: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX og 10. klasse. Vi er ca. 400 elever. Og vi er rundt regnet 70 medarbejdere, heraf godt 50 undervisere, som hver dag gør vores bedste for at gøre vores elever så dygtige som muligt både fagligt, personligt og socialt.

Vores grundlæggende værdier er nærhed, åbenhed og muligheder. Vi er ikke større, end at vi kender hinanden – elever og medarbejdere – på tværs af uddannelser og årgange. Vi er åbne for alle, og fordi vi samarbejder på tværs, har vi flere muligheder. Og så ligger vi i Billund Kommune med mange spændende virksomheder lige i baghaven.

Du er

Du har naturligvis de formelle kompetencer på plads som f.eks. cand.scient. i biologi. Kan du undervise i andre naturvidenskabelige fag som f.eks. kemi eller fysik, så er det en bonus.

Det er en fordel, hvis du har pædagogikum, men det er ikke noget krav.

Du elsker at lære fra dig og være med til at danne unge mennesker i deres formative alder.

Du har det godt med den nære kontakt til elever og kolleger, og du trives i en mindre organisation, hvor døren står åben til ledelsen, og hvor der er mulighed for at involvere og engagere sig i mangt og meget.

Og så er du sikkert humoristisk og uhøjtidelig anlagt.

Det praktiske

Der er tale om 1 årsvikariat på deltid (ca. 70%). Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst på området.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Henrik Jensen på hje@gges.dk.

Send din ansøgning til Pia Ravnkilde på psr@gges.dk hurtigst muligt og senest mandag den 26. oktober 2026 kl. 08.00. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole
  • Adresse
    Tinghusgade 20, 7200 Grindsted
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Biologi & Bioteknologi
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Jobnr.
    69907
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job