Lønmedarbejder
Lønmedarbejder søges til Det administrative fællesskab ved Randers HF & VUC
Det administrative fællesskab ved Randers HF & VUC søger en dygtig og engageret lønmedarbejder med opstart senest den 1. december, men gerne før. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads og kommer i et løn- og økonomiteam, hvor I hjælper hinanden med at løse opgaverne.
Jobbet
Vi forestiller os, at du kommer til at arbejde med følgende opgaver, men den endelige portefølje aftales med dit team.
- Udarbejde ansættelsesbeviser og ændringsmeddelelser
- Indtaste i lønsystemet. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til HR-Løn, som er en del af SLS
- Samarbejde med de lokale ledelser
- Indhente refusioner
- Afstemme løn og udføre egenkontrol
- Indberette ferie/fravær
Du vil blive tilknyttet løn- og økonomiteamet. I er 5 medarbejdere, som sidder sammen. I samarbejde med dine dygtige kolleger skal du være med til at:
- Understøtte de lokale ledelser med sikker drift og rådgivning i forbindelse med ansættelse og ændringer.
- Understøtte og sikre kvaliteten i lønadministrationen, så der skabes plads til at fastholde og øge fokus på kerneopgaven.
- Skabe overblik og sikkerhed i processer, så vores dygtige medarbejdere får den rette løn.
Om dig
Vi leder efter en kollega, som har joberfaring inden for lønadministration. Du har sikkert en kontoruddannelse eller lignende bag dig.
Du skal brænde for en varieret hverdag med både tilbagevendende og ad hoc-opgaver inden for lønadministration. Du skal have en god systematik i dit arbejde og være i stand til at komme i mål med dine opgaver. Du finder det naturligt at hjælpe og blive hjulpet af dine erfarne kolleger, så I når jeres deadlines. Vi bruger SLS/HR-Løn, og det vil naturligvis være en fordel, hvis du kender dette system. Ellers skal du være i stand til at overføre din erfaring fra et lignende lønsystem. Derudover skal du naturligvis have viden om overenskomster, personalejura og andre ansættelsesmæssige forhold.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling med gode kolleger og et godt fagligt miljø
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden
- Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Attraktiv pensionsordning
Om os
Det administrative fællesskab betjener HF & VUC i Randers, Horsens og Silkeborg. Fællesskabet blev grundlagt i 2019 og har siden fokuseret på at sikre kvaliteten i den administrative opgaveløsning for de tre skoler. Efter behov løser vi også opgaver for andre ungdomsuddannelser.
Vi tilbyder en varieret arbejdsdag, hvor du kommer til at indgå i et arbejdsfællesskab med 15 administrative kolleger, som primært sidder i Randers. Vi understøtter de lokale ledelser med god sparring og opgaveløsning inden for løn, økonomi og studieadministration. Derudover er der lokalteams, som arbejder med alle de opgaver, der bedst udføres på de enkelte skoler. I administrationen får du dygtige kolleger, som gerne vil dig, både fagligt og socialt.
Samtidig bliver du en del af Randers HF & VUC, hvor du får en stor kollegakreds med forskellige fagligheder. Det er vigtigt, at du kan identificere dig med vores værdier om faglighed, rummelighed og fællesskab. Det kan du læse mere om på Randers HF og VUC’s hjemmeside.
Arbejdssted:
Du ansættes på skolen i Randers og har din daglige arbejdstid her. Der vil være møder på de andre skoler i det administrative fællesskab, som kræver transport til samarbejdsskolerne.
Rekruttering:
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Ansøgningsfristen er mandag den 19. oktober 2026. Vi afholder samtaler fredag den 23.oktober. Tiltrædelse 1. december eller tidligere.
Ansøgning sker gennem gymnasiejob eller Jobnet, hvor du uploader dine dokumenter.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Mads Hansen på tlf.: 25657989 eller mail: msh@randershfvuc.dk
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen. Uanset om du har søgt før, opfordrer vi dig til at søge igen, idet vi ikke gemmer ansøgninger.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Randers HF og VUC - Adresse
Nålemagervej 110, 8920 Randers NV - Geografi
Region Midtjylland - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Jobnr.
69881 - Ansøgningsfrist
19-10-2026