Teknisk serviceleder til Gladsaxe gymnasium
Vil du være med til at sikre, at hverdagen fungerer på et moderne gymnasium?
Har du praktisk sans, teknisk forståelse og lyst til at arbejde i et levende miljø med unge mennesker og engagerede kolleger? Så er du måske vores nye tekniske serviceleder på Gladsaxe gymnasium.
En vigtig rolle i skolens hverdag
Den tekniske servicefunktion er en central del af den daglige drift på Gladsaxe Gymnasium. Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for elever, lærere og medarbejdere – og her får du en vigtig rolle.
Du får ansvaret for, at skolens bygninger, tekniske installationer og udearealer fungerer optimalt i hverdagen. Samtidig er gymnasiet i løbende udvikling, og du bliver en aktiv medspiller i arbejdet med at vedligeholde og udvikle skolens fysiske rammer og læringsmiljøer.
Vedligeholdelses- og renoveringsopgaver gennemføres i tæt samarbejde med rektor og bygningsafdelingen i Gymnasiefællesskabet (GF) i Roskilde.
Stillingen indebærer en stor kontaktflade på skolen, og du kommer til at samarbejde tæt med både elever, lærere, ledelse og øvrige medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at du trives i en hverdag med mange relationer og kan skabe et godt samarbejde på tværs af organisationen.
Dine opgaver
-
Ledelse af skolens tekniske serviceteam med fire medarbejdere.
-
Ansvar for den daglige drift, vedligeholdelse og mindre reparationer.
-
Planlægning og koordinering med håndværkere og øvrige eksterne samarbejdspartnere.
-
Arbejde med digitale FM-systemer, herunder Dalux FM.
-
Samarbejde med GF's bygningsafdeling om vedligeholdelses- og udviklingsprojekter.
-
Samarbejde med økonomichef om budgettet på bygningsområdet.
-
Deltagelse i praktiske opgaver og projekter i samarbejde med lærere og elever.
-
Bidrage til, at skolens fysiske rammer understøtter undervisning, trivsel og et velfungerende skoleliv.
Vi søger dig, som
-
Kan skabe overblik og prioritere opgaverne i en travl hverdag.
-
Har praktisk håndelag og en god teknisk forståelse.
-
Er rutineret bruger af it-systemer.
-
Forstår, at opgaver med betydning for den daglige undervisning ofte har højeste prioritet.
-
Er tydelig, ansvarsbevidst og god til at samarbejde.
-
Kan følge op på aftaler med håndværkere og leverandører.
-
Kender dine faglige begrænsninger og ved, hvornår der skal inddrages ekstern faglig ekspertise.
-
Har erfaring med teknisk service, bygningsdrift eller lignende.
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, er praktisk anlagt, kan arbejde selvstændigt og motiveres af at være med til at skabe en velfungerende skolehverdag.
Vi tilbyder
-
Et varieret og selvstændigt job med stor indflydelse på egen hverdag.
-
Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger og dygtige medarbejdere.
-
Mulighed for at præge skolens fysiske rammer og bidrage til gymnasiets fortsatte udvikling.
-
En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og en uformel omgangstone.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er 20. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Eva K. Steensen fra 3. august 2026.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Gladsaxe Gymnasium - Adresse
Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg - Geografi
Region Hovedstaden - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Stillingskategori
Teknisk medarbejder - Ansættelsens start
01-09-2026 - Jobnr.
69680 - Ansøgningsfrist
20-08-2026
På baggrund af dette job