Frederiksberg HF søger undervisere

Skal du være vores nye kollega?

Vi søger undervisere til både deltid og fuldtid i følgende fag: billedkunst, biologi, dansk, engelsk, historie, idræt, psykologi, samfundsfag og religion – evt. i kombination med et andet fag i fagrækken.

Eleverne på Frederiksberg HF har mange forskellige faglige og sociale forudsætninger og forventninger. Skolen arbejder målrettet med at skabe de bedste betingelser for læring og deltagelsesmuligheder for skolens elever. Vi forventer derfor, at du som lærer har en helhedsorienteret og tillidsfuld tilgang til eleverne. Du skal være relationelt og pædagogisk-didaktisk stærk og evne løbende at reflektere over og udvikle egen praksis.

Som ny lærer på Frederiksberg HF får du tilknyttet en faglig mentor, og du vil i løbet af din første tid på skolen deltage i et supervisionsforløb. Vi har til huse i en klassisk, smuk bygning på Frederiksberg i et område med flere forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi er 700 elever og 80 ansatte, og du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside og vores sociale medier.

Frederiksberg HF er en skole i udvikling med en sund økonomi og et stabilt og godt elevoptag. I de kommende år arbejder vi målrettet og positivt med skolens videre udvikling - fagligt, pædagogisk og organisatorisk – også med fokus på at erhverve, udvikle og implementere EPX.
Vores værdier er fællesskab, dialog og udvikling, og de præger både samarbejdet blandt ansatte og vores tilgang til eleverne.

Motiveret ansøgning med CV og eksamenspapirer sendes via gymnasiejob.dk.

Ansøgningsfrist 13. maj 2026. Vi holder løbende samtaler. Hvis ikke du har hørt fra os senest 29. maj 2026, er stillingen besat til anden side.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Frederiksberg HF
  • Adresse
    Sønderjyllands Alle 2, 2000 Frederiksberg
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Billedkunst & Biologi & Dansk & Engelsk & Historie & Idræt & Psykologi & Religion & Samfundsfag
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Stillingskategori
    Underviser
  • Ansættelsens start
    01-08-2026
  • Jobnr.
    69383
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2026
Opret jobagent
På baggrund af dette job