Herning HF og VUC

Herning HF & VUC tilbyder spændende stilling som støtteperson på det to-årige HF

Herning HF & VUC søger en støtteperson, der skal hjælpe vores særlig udfordrede elever i deres skolehverdag. Har du en relevant pædagogisk uddannelser (- pædagog, specialpædagog, folkeskolelærer, gymnasielærer eller lignende) kan det være dig, vi søger: 

Dine primære opgaver bliver:

  • At afholde individuelle samtaler med SPS-elever (elever der modtager social-pædagogisk støtte), som typisk er ordblinde eller psykisk sårbare.
  • At være til stede som støtte i undervisningen for SPS-elever.
  • At være tovholder på ”Ta’ Fat”, som er et tiltag for elever, der har brug for særlig opbakning og støtte, så de trives og fastholdes i deres gymnasieuddannelse.
  • At deltage i relevante møder herunder sparringsmøder med andre SPS-mentorer, klassemøder, møder med kommunen mv.
  • At samarbejde med SPS-elevens lærere, så understøttelsen af eleven bliver så målrettet som muligt.

Vi forventer, at du:

  • Har pædagogisk engagement og er rigtig god til at skabe tillidsfuld kontakt med unge mennesker.
  • Er initiativrig og humørfyldt og har lyst til at bidrage til skoletrivsel for vores elever.
  • Har et ønske om at indgå i et uddannelsesmiljø, hvor teamsamarbejde og udvikling er en naturlig del af hverdagen
  • Har relevant pædagogisk uddannelse – gerne som folkeskolelærer. Erfaring med dansk og støtte til ordblinde elever er en fordel.

Vi kan tilbyde: 

  • En arbejdsplads hvor alle medarbejdere bidrager til at skabe dygtige elever og kursister, som udvikler sig og trives i et dynamisk læringsmiljø.
  • Et kompetent og velfungerende lærerkollegie, som er optaget af vidensdeling og fælles udvikling af pædagogisk praksis.
  • En foranderlig hverdag, hvor der ikke langt fra beslutning til handling og med plads til at afprøve nyt.

Om skolen  

Herning HF & VUC har en meget bred målgruppe af unge og voksne elever og kursister. Det præger vores kultur. Vi er stærkt optaget af balancen mellem faglighed og rummelighed, og hvordan vi styrker læringen hos den enkelte. Vi har en kompetent og velfungerende medarbejderstab, der alle brænder for at skabe en god skole for vores elever og kursister. Vi har ca. 550 årselever og 90 medarbejdere. Vi har områdets største HF-afdeling med ca. 400 HF-elever. Vores AVU og HF-enkeltfagsafdelinger tæller ca. 150 årskursister.  

Skolen lægger vægt på faglighed, nysgerrighed og mangfoldighed, og vores målsætning er at skabe en skole, hvor unge og unge voksne i et anerkendende miljø får mulighed for udvikling, dannelse og uddannelse.   

Du kan finde yderligere information om skolen på hjemmesiden www.herninghfogvuc.dk .  

Ansættelsesforhold

Stillingen er på deltid 32 timer i gennemsnit pr. uge. Arbejdstiden vil være inden for tidsrummet kl. 8.10-15.00 på hverdage, enkelte møder undtaget. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist: 10. juni kl. 12:00. Der afholdes samtaler d. 16. og 17. juni.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Herning HF og VUC
  • Adresse
    Brorsonsvej 2, 7400 Herning
  • Geografi
    Region Midtjylland
  • Undervisningsfag
    Dansk
  • Stillingskategori
    Vejleder & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Jobnr.
    68540
  • Ansøgningsfrist
    10-06-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job