
Undervisere til Frederikshavn Gymnasium
Frederikshavn Gymnasium søger 4-5 undervisere til skoleåret 2025/26. Stillingerne forventes at fordele sig på 3 faste stillinger og 1-2 årsvikarer. Det forventes, at ansøgere har faglig kompetence i min. ét af følgende fag: Biologi, bioteknologi, engelsk, fysik, historie, idræt, matematik, kemi, naturgeografi, samfundsfag eller spansk. Derudover vil det være en fordel, hvis man har faglig kompetence i to af de nævnte fag eller har undervisningskompetence i andre gymnasierelevante fag foruden de nævnte. Den endelige fordeling af stillingernes karakter og omfang vil bero på ansøgernes kvalifikationer og fagsammensætninger i relation til ovenstående angivelse af fag.
Vi opfordrer dig til at angive i din ansøgning, om du er interesseret i fuldtid og/eller deltid, samt om du kun er interesseret i fastansættelse eller om vikartimer også har din interesse.
Frederikshavn Gymnasium er beliggende i centrum af Frederikshavn i Danmarks nordligste kommune og har ca. 620 elever, som er fordelt på uddannelserne stx, hf og maritim student. Gymnasiet er inde i en rivende udvikling og har ca. 75 ansatte, hvoraf lærerkollegiet udgøres af ca. 60 lærere med en god erfarings- og aldersspredning og som kendetegnes ved en uhøjtidelig og kollegial omgangstone, hvor nyansatte hurtigt føler sig godt tilpas. Alle nyansatte tildeles en kollega som mentor og alle lærere har egen arbejdsplads på delte kontorer.
Gymnasiet tilbyder attraktive og velholdte rammer for undervisningen, herunder mange nyrenoverede faciliteter. Frederikshavn Gymnasium bidrager også aktivt som kultur- og vidensinstitution i lokalsamfundet, ligesom gymnasiet arbejder tæt sammen med det lokale erhvervsliv og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet.
Frederikshavn Gymnasium har internationalt samarbejde med partnerskoler i flere europæiske lande, samt i Japan. Vi engagerer os bl.a. i Young Scientists og ERASMUS-projekter på både elev- og lærerniveau.
Samtidig er skolen en tryg ramme om et levende og udviklende ungdomsliv med en bred vifte af fælles oplevelser. Der er ingen tvivl om, at 2, 3 eller 4 år på gymnasiet er med til at udvikle og forme de unge mennesker, og vi gør vores yderste til, at gymnasietiden bliver en væsentlig og mindeværdig periode i de unges liv. Eller som vi siger: Frederikshavn Gymnasium – med dig resten af dit liv.
Læs mere på vores hjemmeside www.frhavn-gym.dk eller find os på Facebook.
Motiveret ansøgning med CV, eksamenspapirer og anbefalinger sendes via Gymnasiejob.dk senest onsdag den 7. maj 2025 kl. 12.00 (knappen "Søg jobbet" herunder)
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, så kontakt rektor Thomas Svane eller
uddannelsesleder Per Høberg. Begge træffes på tlf.: 98 42 44 33. Mailadresser findes på skolens hjemmeside.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Frederikshavn Gymnasium - Adresse
Kærvej 1, 9900 Frederikshavn - Geografi
Region Nordjylland - Undervisningsfag
Biologi & Bioteknologi & Engelsk & Fysik & Geografi & Historie & Idræt & Kemi & Matematik & Naturgeografi & Samfundsfag & Spansk - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Vikariat & Barselsvikariat & Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid - Ansættelsens start
04-08-2025 - Jobnr.
68374 - Ansøgningsfrist
07-05-2025
På baggrund af dette job