Aabenraa Statsskole

Aabenraa Statsskole søger undervisere pr. 1. august

Vil du være vores nye kollega?

På Aabenraa Statsskole vil der pr. 1. august 2025 være 3-4 ledige stillinger som underviser. Der er tale om både faste stillinger og årsvikariater i erhvervsøkonomi, musik, dansk, engelsk, spansk. fransk, biologi, fysik og matematik.

Aabenraa Statsskole søger engagerede undervisere, der brænder for at omgås unge mennesker og for at levere den bedst mulige undervisning og udvikling for alle elevtyper på vores tre uddannelser: STX, HF og ASF-HF.

Vi forventer, at vores kommende kollegaer er holdspillere, der ud over at have de rette faglige kompetencer på kandidatniveau, også kan lide det tætte samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer om flerfaglige forløb, om elevernes samlede uddannelsesforløb og deres trivsel. Det er en selvfølge, at vores kommende kollegaer tager selvstændige initiativer og er gode til at skabe og bevare overblik i en spændende gymnasiehverdag med masser af skønne og livlige unge mennesker.

Vores elever færdes i et studiemiljø, hvor faglighed, sociale aktiviteter og forskellige fritidsaktiviteter skaber rammerne. Vi lægger stor vægt på elevernes faglige og sociale trivsel, ligesom også samarbejde med lokale og regionale virksomheder og institutioner er en naturlig del af det at være underviser på Aabenraa Statsskole.

Pædagogisk og faglig udvikling samt efteruddannelse prioriteres højt, ligesom kollegial sparring og et godt arbejdsmiljø er centralt for alle gymnasiets ansatte. Alle ansatte har en personlig arbejdsplads, og nyansatte får en fagkollega tilknyttet som mentor.

Aabenraa Statsskoles profil er bred og mangfoldig. Omkring 45 procent af gymnasiets STX- elever vælger en af de naturvidenskabelige studieretninger. De kunstneriske, sproglige og samfundsvidenskabelige studieområder er også velfungerende ligesom alle udbudte hf-fagpakker hvert år bliver oprettet.

Aabenraa Statsskole har omkring 650 elever og 85 ansatte. Læs mere på www.statsskole.dk

Både ansøgere med og uden pædagogikum opfordres til at søge. Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.

Du er velkommen til at kontakte rektor Lone Mailandt-Poulsen på telefon 7462 2311 eller  e-mail lmp@statsskole.dk for yderligere oplysninger.

Ansøgning modtages via gymnasiejob.dk senest d.27. april.

Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse 1. august.

Ansøgere bedes angive, hvorvidt man er interesseret i en fast og/eller midlertidig stilling samt fuldtids- og/eller deltidsansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aabenraa Statsskole
  • Adresse
    Forstalle 14, 6200 Aabenraa
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Biologi & Dansk & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Fransk & Fysik & Matematik & Musik & Spansk
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor & Barselsvikariat & Underviser
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid & Timerester
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Jobnr.
    68363
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job