
Uddannelsesleder til Virum Gymnasium
Uddannelsesleder til Virum Gymnasium pr. 1. august 2025
Vil du være vores nye kollega i ledelsen på Virum Gymnasium? Vi søger den rette person, der ønsker at indgå i ledelsen af vores dejlige gymnasium, hvor alle hver dag arbejder for vores elevers uddannelse og dannelse.
Ledelsen på Virum Gymnasium består af rektor, vicerektor og fire uddannelsesledere. Vi er i gang med en udvikling af vores ledelse, hvor alle får ansvarsområder i driften samt personaleledelse som nærmeste leder for et antal medarbejdere i det daglige. Vi ønsker at arbejde tæt sammen med et fælles strategisk blik og samtidig videreføre et uformelt ledelsesmiljø, hvor der er plads til latter og mod til at tænke højt sammen.
Vi forventer, at du som ansøger til stillingen:
- Har interesse for og gerne erfaring med ledelse og planlægningsopgaver
- Har flair for både regneark og relationer
- Er positiv, lyttende og medinddragende – med en god portion humoristisk sans
- Kommunikerer klart og tydeligt i både tale og skrift
- Har pædagogikum og undervisningskompetence i mindst et gymnasiefag
Vi fordeler de konkrete opgaver, når vi har fundet dig, men overordnet kunne opgaverne ligge inden for:
- Ansvar for og udvikling af samarbejde med kommunens grundskoler
- Ansvar for skriftlige prøver og skriftlig eksamen
- Nærmeste leder for et antal medarbejdere og et antal klasser
- Undervisning af et til to hold
Virum Gymnasium er fra 1957 og har i dag 1100 elever. Det er Virum Gymnasiums vision at være en seriøs uddannelsesinstitution med afsæt i det lokale miljø, hvor det faglige, det kreative og det sociale skaber et trygt og inspirerende læringsmiljø og en god arbejdsplads. VG står for faglig fordybelse og faglig og didaktisk udvikling. VG er et gymnasium med høje standarder og mange stolte traditioner, men også et moderne og dynamisk gymnasium med mod til nytænkning. Vi har en vision om til stadighed at være blandt landets stærkeste gymnasier inden for såvel naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora som de kunstneriske fag. Endvidere har det høj prioritet at skabe de bedst mulige rammer for de elever, der dyrker eliteidræt.
Vi opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller tilhørsforhold – til at søge stillingen.
Ansøgning, CV, eksamensbeviser, eventuelle udtalelser og relevante papirer sendes via gymnasiejob.dk.
Ansøgningsfristen er den 1/5-2025 kl. 12.00. Herefter vil ansættelsesudvalget vælge ansøgere til første samtale, der afholdes den 5/5-2025. Anden samtale afholdes den 9/5-2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Ida Friis på tlf. 28706512.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Virum Gymnasium - Adresse
Fuglsangvej 66, 2830 Virum - Geografi
Region Hovedstaden - Stillingskategori
Uddannelsesleder - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68345 - Ansøgningsfrist
01-05-2025
På baggrund af dette job