
1-3 stillinger på Brøndby Gymnasium: Vi søger kandidater med en kombination af matematik koblet med et naturvidenskabeligt fag og/eller samfundsfag.
1-3 stillinger på Brøndby Gymnasium
Fra 1. august 2025 har vi 1-3 ledige stillinger på Brøndby Gymnasium.
Vi søger kandidater med en kombination af matematik koblet med et naturvidenskabeligt fag og/eller samfundsfag.
Andre fag i kombination med matematik kan dog også komme i spil.
Vi er desuden primært interesseret i ansøgere med 2 fag, undervisningserfaring og gerne pædagogikum.
Hvad kan du forvente af os:
- Vi er et relativt lille privatgymnasium med 300 elever fordelt på 3 stx-spor og 1 hf-spor.
- Vi har en stærk idrætsprofil og mange elever, der dyrker sport på meget højt niveau.
- Vi har en personalegruppe, hvor der lægges vægt på, at alle kender hinanden og at man altid kan finde en at snakke med.
- Vi har nogle velfungerende og aktive faggrupper, hvor man altid kan få faglig sparring og gode råd.
- Vi har et lærerkollegium på 34 undervisere, hvor man interesserer sig for hinanden og hinandens faglighed og hvor gode ideer ofte opstår på tværs af faggrupper.
Hvad forventer vi af dig:
- Du skal have en høj faglighed og have lyst til at videreformidle dette til eleverne.
- Du skal være 2-fags kandidat med undervisningserfaring eller pædagogikum.
- Du skal være indstillet på af og til i din undervisning at skulle tage hensyn til elever, der i kortere eller længere tid er ude at rejse med deres sport.
- Du skal være indstillet på at indgå som sparringspartner for især fagkollegaer.
- Du må gerne have lyst til at bidrage til den fælles samtale og trivsel på lærerkollegiet – men vi har plads til alle typer.
Stillingernes indhold:
Fuld tid
Velstruktureret skema
Mulighed for deltagelse i udviklingsarbejde
Hvordan får du mere at vide:
Hvis du har nogle spørgsmål, så ring til os på 43 20 50 70. Du kan desuden læse mere om Brøndby Gymnasium på: https://www.brondby-gym.dk/
Ansøgningsfrist: 30. april 2025 i gymnasiejob.dk
Venlig hilsen
Pia Sadolin
Rektor
Brøndby Gymnasium
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Brøndby Gymnasium - Adresse
Brøndby Stadion 28A, 2605 Brøndby - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Fysik & Kemi & Matematik & Samfundsfag & Biologi - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68329 - Ansøgningsfrist
30-04-2025
På baggrund af dette job