
Allerød Gymnasium søger lærere - både faste stillinger og årvikariater
Allerød Gymnasium søger lærere - både faste stillinger samt årsvikariater
Vi søger en række lærere til det kommende skoleår. Der er tale om både faste stillinger samt barsels-/årsvikariater.
Vi søger lærere indenfor følgende fag: Spansk, biologi, dansk, engelsk, historie, fysik, idræt, matematik og psykologi.
Der vil være faste stillinger indenfor fagene biologi og idræt.
AG er en dynamisk og velfungerende skole med op mod 750 elever fra Allerød og omegn, og ca. 80 engagerede medarbejdere. Vores elever er dygtige og klarer sig særdeles godt, og skolen er populær med gode søgetal.
Vi lægger vægt på at have et højt fagligt niveau i undervisningen med udfordringer til alle. Samtidig vægter vi at understøtte og værne om en stor fællesskabsfølelse blandt alle, der har deres hverdag på skolen. Vi synes trivsel er vigtig, både for elever og medarbejdere. Alle nye ansættelser følges op med mentorordninger samt særskilt tid til at lære huset at kende. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i dejlige fysiske rammer, både ude og inde, og et godt kollegaskab med resten af skolens ansatte, samt velfungerende faggrupper, hvor der videndeles og samarbejdes. Vi har gode undervisningsfaciliteter med lærerarbejdspladser og mødefaciliteter, og allervigtigst en rigtig skøn elevgruppe.
Du er muligvis den, vi søger, hvis du kan se dig selv i nedenstående:
- Du kan lide at færdes i et miljø med engagerede unge mennesker.
- Du vægter en høj faglighed og formår at omsætte denne til inspirerende undervisning, der giver eleverne lyst til at lære.
- Du har blik for at se det hele menneske og for at realisere de forskellige elevers potentialer.
- Du har lyst til at være en del af Allerød Gymnasium, og kan se dig selv påtage dig opgaver, som ikke kun er bundet op på dine fag.
Det er ikke så vigtigt, at du har mange års erfaring eller pædagogikum, men du skal have lyst til at involvere dig i vores elever og i skolen. Vi lover til gengæld at hjælpe dig godt i gang, og at du vil få et meget meningsfuldt arbejde.
Du kan læse mere om os på www.allerodgymnasium.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe på tlf. 4817 7555 og tale med rektor Anders Wind.
Send venligst din ansøgning med bilag (CV, eksamensbeviser, evt. pædagogikumbevis samt evt. udtalelser fra tidligere jobs) til Allerød Gymnasium via Gymnasiejob.dk hurtigst muligt og senest mandag den 21. april 2024 kl. 12.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Allerød Gymnasium - Adresse
Rådhusvej 6, 3450 Allerød - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Biologi & Dansk & Engelsk & Fysik & Historie & Idræt & Matematik & Psykologi & Spansk - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Stillingskategori
Underviser - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68323 - Ansøgningsfrist
21-04-2025
På baggrund af dette job