
Fast stilling pædagogisk leder
Morsø Gymnasium søger en pædagogisk leder med ansættelse fra 1. august 2025.03.26
Vi forventer, at den kommende pædagogiske leder:
- Har lyst til ledelsesmæssigt ansvar
- Har sans for og gerne erfaring med drift, planlægning og evt. ledelse
- Er dygtig til at kommunikere eksternt og internt
- Har gode samarbejdsevner i et miljø præget af tillid og fleksibilitet
- Er en dygtig underviser, har pædagogikum og undervisningskompetence i et eller flere gymnasiefag
De konkrete opgaver aftales, når den nye pædagogiske leder er fundet, men overordnet skal man forvente at arbejde med en kombination af opgaver fx:
- Pædagogiske udviklingsprojekter
- Projektledelse
- Bæredygtighed i undervisning og skoledrift
- Undervisning
Morsø Gymnasium er et alment gymnasium med 8 klasser, 200 elever og 22 lærere. Skolen er præget af mangfoldighed, nærhed og højt til loftet. Vi prioriterer faglighed, fællesskab og dannelse i hverdagen og samarbejder meget med det omgivende samfund. Den leder, vi søger, har lyst til at arbejde med vores søde unge og bidrage til at danne dem til livsduelighed, mod på tilværelsen og glæde ved livet.
Morsø Gymnasium sørger i første omgang for, at egnens lokale unge får en rigtig god studentereksamen og kommer godt videre i livet, men vi er også en skole for elever udefra. Vi tiltrækker dramaelever til vores egen Drama A og dygtige håndboldtalenter i tæt samarbejde med Mors-Thy Håndboldakademi.
Morsø Gymnasium indgår i et bygningsfællesskab med EUC Nordvest, Thy-Mors HF og VUC, folkeskolen Dueholmskolen og de to teatre, Morsø Teater og Limfjordsteatret. Vi bor i flotte bygninger tegnet af Friis og Moltke.
Mors er en ø med stærkt fællesskab, masser af foreninger og frivillighed, flot havn, gode restauranter, Højskolen Mors, Kulturmødet og Skaldyrsfestival.
Hvis du vil vide mere om skolen, kan vi henvise til skolens hjemmeside www.morsoegym.dk
Yderligere information kan fås ved henvendelse til rektor Ann Balleby, 2344 3673
Ansøgningsfrist via gymnasiejob.dk senest tirsdag den 22. april kl. 9.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Morsø Gymnasium - Adresse
Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing M - Geografi
Region Nordjylland - Stillingskategori
Pædagogisk leder - Ansættelsesforhold
Deltid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68319 - Ansøgningsfrist
22-04-2025
På baggrund af dette job