Uddannelsesleder til Aalborg City Gymnasium

Aalborg City Gymnasium søger en uddannelsesleder med højt humør og orden i penalhuset.

Aalborg City Gymnasium er placeret centralt i Aalborg, og hos os underviser vi en mangfoldighed af unge på gymnasialt niveau. Hjertet i skolen er den 2-årige STX, som vi også udbyder i en forlænget tilrettelæggelse kaldet STX-FLOW. Samtidig udbyder vi også undervisning på hhv. GSK, HF-e, SOF samt GIF.

Vi forventer, at du interesserer dig for unge mennesker, for planlægning, administration og pædagogisk udvikling. Vi forventer, at du har en holdning til stx og erfaring med unge med diagnoser, da vi på sigt gerne ser, at du tager ejerskab over opgaven med udvikling og drift af STX-FLOW. 

Vi er en skole i en positiv udvikling med respekt for den enkelte både elev og ansatte. Vi gør meget ud af korte afstande mellem lærer og elev og mellem leder og personale. Du vil blive en del af en ledelsesgruppe på tre personer med en uformel omgangstone og et tæt dagligt samarbejde. 

Vi søger en kandidat, der:

  • Er udviklingsorienteret og interesserer sig for unge mennesker og uddannelse
  • Har flair for planlægning, administration og drift
  • Er god til at lave løsninger som passer til den enkelte
  • Kan motivere og engagere mennesker
  • Er imødekommende og involverende og har let til latter
  • Har gode kommunikative evner
  • Ikke er bange for at lære nye it-systemer at kende
  • Er holdspiller og vil løse opgaver i tæt samspil med administration, it, ledelse, lærere og elever
  • Har undervisningskompetence inden for gymnasiets fagrække, ligesom du også har pædagogikum.

Den endelige opgavefordeling aftales nærmere, men stillingen vil have fokus på elevrettede aktiviteter. Det være sig undervisning på egne hold (cirka 2 hold afhængigt af fag og intensitet) og opgaver som daglige skemaændringer, fællesfaglige forløb, pædagogisk udviklingsarbejde og brobygning samt dele af eksamensplanlægningen.

Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav. Derimod formoder vi, at du har arbejdet med skoleudvikling.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på fuld tid. Ansættelse sker i henhold til cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning og kontakt

For yderligere information kontakt rektor Anders Bach ab@aacg.dk

Tiltrædelse

1. august 2025.

Ansøgningsfrist 

Mandag d. 28. april 2025 kl. 12.00. Ansøgningen sendes på gymnasiejob,dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19. 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg City Gymnasium
  • Adresse
    På sporet 4, 9000 Aalborg
  • Geografi
    Region Nordjylland
  • Undervisningsfag
    Biologi & Dansk & Datalogi & Design og arkitektur & Engelsk & Fransk & Fysik & Geografi & Historie & Informatik & Kemi & Kulturforståelse & Latin & Matematik & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Religion & Samfundsfag & Spansk & Tysk & Dansk som andet sprog
  • Stillingskategori
    Uddannelsesleder
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Jobnr.
    68307
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job