Vidarskolen

Undervisere til Vidar Skolen i Gentofte

Fra august 2025 søger privatgymnasiet Vidar Skolen undervisere inden for gymnasiets fagrække, men særligt fagene matematik, fysik, dansk, engelsk og tysk har interesse. Der er tale om fastansættelse.

Vidar Skolen er Danmarks ældste Steinerskole, og i 2025 fejrer vi 75 års jubilæum.

Vi består af vuggestue, børnehave, grundskole, et 10. klassetrin (hvor der også undervises i HF-fag) og HF. Skolen har ét spor. Særligt for vores HF er, at den er karakter- og eksamensfri, og at eleverne får en udvidet HF med vidnesbyrd i stedet for karakterblad. Udover undervisningen i HF-fagene modtager eleverne undervisning i håndværk, drama, eurytmi, orkester og kunst.   

Vi er et kollegium af engagerede lærere med en fælles pædagogisk grundforståelse, der sigter på uddannelse af hele mennesket. Vi er en mindre skole, hvor vi kender vores elever og engagerer os fuldt ud i deres uddannelse.  

Endelig skal det nævnes, at vi har en herlig beliggenhed på Brogårdsvej 61 i Gentofte, tæt ved sø og mose og kun 500 m fra Gentofte Station.

Se også www.vidarskolen.dk

Om dig
Du har undervisningskompetence og gerne pædagogikum.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til Rudolf Steiners pædagogik, men det er ikke et krav. Dog forventer vi, at du har interesse for og lyst til at sætte dig ind i steinerpædagogik.

At blive del af en mindre skole er lige dig, og du ser det som en kæmpe fordel for din undervisning, at evalueringskulturen hverken er baseret på karakterer eller eksamener.

Har du en anden faglighed inden for kunst, håndværk eller musik, kan der også være muligheder her. 

Ansøgning
Ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer sendes til kontor@vidarskolen.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rektor Mette Huld: mette.huld@vidarskolen.dk.

Deadline: Mandag den 21. april, men vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Du ansættes efter gældende overenskomst for gymnasielærere.

Vi opfordrer alle til at ansøge uanset alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Vidarskolen
  • Adresse
    Brogårdsvej 61, 2820 Gentofte
  • Geografi
    Region Hovedstaden
  • Undervisningsfag
    Dansk & Engelsk & Matematik & Tysk
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Fuldtid & Deltid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Jobnr.
    68299
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2025
Opret jobagent
På baggrund af dette job