
Matematik i kombination med et andet gymnasiefag
På Høje-Taastrup Gymnasium har vi stx, hf samt stx for unge med en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser (ASF). Vi har med andre ord det hele: Vi har elever, der lever for matematik, vi har elever, der kan lide matematik, vi har elever, der frygter faget, og vi har elever, der har brug for en ekstra hånd i ryggen. I alle fag med skriftlig dimension er eleverne til læringsprøver, som ligger enten hver eller hver anden uge, og således også i matematik. Vi arbejder differentieret på små hold, så vi sikrer os, at alle får den nødvendige støtte, at alle har mulighed for at udvikle sig til næste læringsprøve, og selvfølgelig udfordrer vi den store gruppe af elever, der har matematik på A-niveau, og som ofte dyrker emner af faget, som ikke indgår i læreplanen. Det er således en fordel, hvis du som matematiklærer, har mod på og lyst til at møde både elever, der endnu ikke har knækket koden, og elever der knækker nødder for dig. Og for os er det en forudsætning, at du har lyst til at skabe en tryg relation til alle vores elever. Uanset faglige forudsætninger.
Vi arbejder tæt sammen i teams om hver klasse, der i fællesskab og med støtte fra skolens ledelse tilrettelægger undervisningen, evaluerer den enkelte elevs udvikling, og som også giver de sanktioner, der kan være nødvendige indimellem. Læreren og teamet har et meget stort ansvar, og dermed også en høj grad af frihed. Det forudsætter tillid, dialog og samarbejde mellem lærere og ledelse, og du vil opleve en skole med en klar og givende mødestruktur.
Faggruppesamarbejdet på skolen er yderst velfungerende, og der er rig mulighed for efteruddannelse både for hele faggrupper og selvfølgelig for den enkelte lærer, ligesom også teamene gennemgår et efteruddannelsesforløb.
Vores elevgruppe er mangfoldig, og vi arbejder sammen om at skabe rum for accept og forståelse af forskellighed, og vi har flere forløb både i fag og på tværs af fag, hvor vi taler om emner, der kan være kontroversielle i en sammensat elevgruppe.
Vi er 75 ansatte på skolen, og vi arbejder også tæt sammen på tværs af personalegrupper. Vi kender hinanden godt, og vi har derudover mange sociale aktiviteter samt en aktiv personaleforening. Vores kantine sørger for en frokostordning.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst for lærere ved statslige institutioner.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.
Vil du vide mere om gymnasiet, kan du se på skolens hjemmeside www.htg.dk, og du kan henvende dig til rektor Ida Diemar på enten 28265108 eller id@htg.dk
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og CV sendes senest d. 2. april. Vi holder samtale løbende.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Høje-Taastrup Gymnasium - Adresse
Frøgård Alle 2, 2630 Taastrup - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Astronomi & Billedkunst & Biologi & Dansk & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Fransk & Fysik & Geografi & Græsk & Historie & Idræt & Informatik & Innovation & Kemi & Latin & Matematik & Mediefag & Musik & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Organisation & Psykologi & Religion & Samfundsfag & Spansk & Statistik & Teknologi & Tysk - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Vikariat - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68298 - Ansøgningsfrist
02-04-2025
På baggrund af dette job