
Faste stillinger og årsvikariater på Gammel Hellerup Gymnasium
Gammel Hellerup Gymnasium har en række ledige stillinger fra 1. august 2025 både som adjunkt/lektor og fuldtids/deltids-årsvikar i gymnasiets fagrække.
Skolen udvider helt ekstraordinært i det kommende skoleår med ét ekstra spor, og det betyder, at vi er interesseret i kandidater med undervisningskompetence indenfor gymnasiets fagrække.
For at komme i betragtning til stillingerne, skal du have undervisningskompetence i mindst to fag. Du kan læse mere om kravene til faglig kompetence på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Pædagogikum er ikke en forudsætning.
Gammel Hellerup Gymnasium er centralt placeret i Gentofte kommune tæt på Hellerup Station. Gymnasiet har en stor og stabil søgning af nye elever og er et 13-/14-sporet gymnasium med 110 ansatte og ca. 1.000 elever. Vores kerneværdier er samlet om faglighed, fællesskab og mangfoldighed, og vi arbejder med mange forskellige indsatsområder inden for skolens strategi 2022-26.
Vi har igennem de sidste 10 år renoveret og bygget nyt. Vi har fået nye lokaler til de naturvidenskabelige fag samt en arkitektonisk spændende idrætshal og et nyt og anderledes hus til bl.a. de kunstneriske fag.
Vi søger en lærer, der har lyst og vilje til at indgå i et godt kollegialt fællesskab med fokus på elever og læring. Vi tilbyder et spændende og udviklende arbejdsmiljø med gode personaleforhold. Du vil komme til at deltage i et fælles introduktionsforløb for nye lærere med indføring i skolen og kulturen. Du kan læse mere om os på www.ghg.dk.
Ansøgning
Din ansøgning, cv og dokumentation uploades via www.gymnasiejob.dk senest 30. april 2025 kl. 23.59.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Bjarne Edelskov, rektor tlf. 45 11 51 51 eller bn@ghg.dk
Vi forventer at holde løbende ansættelsessamtaler.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Gammel Hellerup Gymnasium - Adresse
Svanemøllevej 87, 2900 Hellerup - Geografi
Region Hovedstaden - Undervisningsfag
Astronomi & Billedkunst & Biologi & Bioteknologi & Dansk & Dramatik & Engelsk & Erhvervsøkonomi & Filosofi & Fransk & Fysik & Historie & Idræt & Informatik & Kemi & Latin & Matematik & Musik & Naturgeografi & Oldtidskundskab & Psykologi & Religion & Retorik & Samfundsfag & Spansk & Tysk - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Vikariat & Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68294 - Ansøgningsfrist
30-04-2025
På baggrund af dette job