Uddannelsesledere til Frederiksberg HF
Vil du være en del af et dynamisk ledelsesteam på en skole i udvikling, hvor engagerede og dygtige medarbejdere hver dag arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for en mangfoldig elevgruppes læring og udvikling? Og vil du være med til at arbejde for, at skolen og medarbejderne er gearet til fremtiden i et uddannelseslandskab i forandring? Så er du måske en af Frederiksberg HF’s to nye uddannelsesledere.
Opgaven
Du bliver uddannelsesleder på en skole, der går konstruktivt og proaktivt ind i udmøntningen af den nye reform af ungdomsuddannelserne.
Frem til at uddannelsesreformen træder i kraft i 2030, skal du bidrage til at sikre, at skolens elever får en ungdomsuddannelse af høj kvalitet inden for rammerne af HF-bekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at skolen fortsat skal have et stærkt fokus på udvikling af didaktik og pædagogik til HF-målgruppen.
Samtidig skal du være med til at eksperimentere med at lave skole på en ny måde, som flugter med de politiske intentioner i den nye uddannelsesreform og peger ind i fremtiden.
Skolen har et solidt fundament: en sund økonomi, en central placering og ikke mindst engagerede og dygtige medarbejdere, som brænder for at lave god skole for eleverne med fokus på fællesskaber, dialog og udvikling.
Et godt lærings- og ungemiljø er en af forklaringerne på, at der er god søgning til skolen, og at elevtallet er vokset de senere år.
Frederiksberg HF er landets største udbyder af den toårige HF. Skolen har ca. 650 elever og 85 medarbejdere.
Du kommer til at indgå i et ledelsesteam bestående af rektor, vicerektor og to uddannelsesledere og skal medvirke til at sikre god ledelse af såvel medarbejdere som elever.
Du får ansvar for en bred opgaveportefølje, som både rummer udviklingsopgaver, planlægningsopgaver, undervisning og personaleledelse. Du kommer til at være tæt på elever, medarbejdere og forældre.
Personen
Vi søger to uddannelsesledere, som har et stort engagement i dannelse og uddannelse af skolens elever, og som brænder for at medvirke til at skabe en velfungerende og udviklende skole og arbejdsplads.
Vi forventer, at du har erfaring med at varetage en ledelsesfunktion på en uddannelsesinstitution og gerne med udviklings- og/eller planlægningsopgaver fra lignende stillinger. Du skal desuden have undervisningskompetence i mindst ét fag i gymnasiets fagrække.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen samt om krav og forventninger til kandidater i job- og personprofilen her.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rektor Marianne Leth Weile på tlf. 7190 3506 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.
Ansøgningsfristen er den 3. april 2025.
Søg stillingen på www.genitor.dk.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Frederiksberg HF - Adresse
Sønderjyllandsallé 2, 2000 Frederiksberg - Geografi
Region Hovedstaden - Stillingskategori
Uddannelsesleder - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Jobnr.
68266 - Ansøgningsfrist
03-04-2025
På baggrund af dette job