
3-4 faste stillinger, studievejledning og 2 årsvikariater på Varde Gymnasium
Varde Gymnasium er i gang med et mindre generationsskifte og har derfor 3-4 faste stillinger som underviser pr. 1. august 2025.
Stillingerne er på fuldtid og særlig interesse har fagene musik, psykologi, matematik, tysk, oldtidskundskab, dramatik og dansk i kombination med et andet gymnasierelevant fag.
Fra 1. august 2025 har Varde Gymnasium behov for 2 nye studievejledere, hvor timerne er fordelt med ca. 400 timer pr. person i et team af 3 personer.
Der er 2 årsvikariater til besættelse pr. 1. august 2025 i fagene biologi, idræt og billedkunst, eventuelt i kombination med et andet gymnasierelevant fag.
Både ansøgere med og uden pædagogikum kan komme i betragtning.
Om gymnasiet:
Varde Gymnasium er et moderne gymnasium med 470 elever og 48 engagerede og dygtige lærere. Gymnasiet tilbyder samfundsfaglige, musiske, sproglige og naturvidenskabelige studieretninger på STX og HF og et spændende studiemiljø baseret på faglig fordybelse og fællesskab.
Varde Gymnasium ligger i særdeles smukke rammer i skøn natur og med bl.a. ny idrætshal og særdeles attraktive faciliteter til de musiske og naturvidenskabelige fag.
Miljøet på gymnasiet er stærkt præget af en stor fællesskabsfølelse. Vi gør meget for, at alle kender alle og kan trives i et fælles miljø præget af en uformel og humoristisk omgang med hinanden. Varde Gymnasium samarbejder lokalt og regionalt med både erhvervslivet og kultur- og uddannelsesinstitutioner og har tillige et globalt udsyn.
Du kan læse mere på www.vardegymnasium.dk
Vores værdigrundlag:
Varde Gymnasium har et stærkt værdigrundlag, der giver eleverne mulighed for at udvikle sig til hele mennesker i et stærkt fagligt miljø. Værdierne, der mærkes i skolens daglige virke, er:
- Faglig fordybelse og trivsel
- Nærhed og demokrati
- Rummeligt fællesskab med mangfoldighed
- Kreativt miljø og engagement
- Udadrettede aktiviteter og ansvar
Vi søger en underviser, der motiveres af og evner at bidrage til dette værdigrundlag sammen med kollegaerne, og som vil være med til at videreudvikle en allerede meget velfungerende uddannelsesinstitution og arbejdsplads med et markant fagligt engagement og høj trivsel blandt ansatte og elever.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Skatteministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler.
Ansøgning:
Du søger stillingen via www.gymnasiejob.dk
Ansøgningsfrist er onsdag den 31. marts 2025 kl. 10.00.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved rektor Jens Frederik Justsen på jj@vardegymnasium.dk eller på telefon 75221611/54583939.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Varde Gymnasium - Adresse
Frisvadvej 72, 6800 Varde - Geografi
Region Syddanmark - Undervisningsfag
Biologi & Idræt & Musik & Psykologi & Billedkunst & Dansk & Dramatik & Matematik & Oldtidskundskab & Tysk & Studievejledning - Stillingskategori
Adjunkt/lektor - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Jobnr.
68227 - Ansøgningsfrist
31-03-2025
På baggrund af dette job