Mulernes Legatskole søger gymnasiesekretær
På Mulernes Legatskole er en stilling som allround sekretær i elevsekretariatet ledig med tiltrædelse den 1. februar 2025.
Dine opgaver
Dagligdagen er præget af masser af liv på kontoret, hvor sekretærerne hjælper elever og ansatte og skiftes til at tage telefonen. Opgaverne er mangfoldige - der er store og små mellem hinanden, og der er både selvstændige opgaver og opgaver, som løses i et team.
Dine primære opgave bliver at planlægge både sommer- og vintereksamen samt censur. Det indebærer bl.a. tildeling af tider og lokaler, breve til censorer, tildeling af vejledere og vejledningstider til større skriftlige opgaver, indtastning af karakterer og håndtering af eksamensbeviser.
En anden vigtig opgave for dig bliver administration og styring af skemaændringer i studiesystemet Lectio.
Vi anvender IMS som digital dokumenthåndtering og det bliver din opgave bl.a. at udsende nyhedsbreve om skolen samt information om orienteringsmøder, studieture o.a. til elever og forældre.
Der er desuden en række større og mindre opgaver, som bl.a. er
- Betjening ved skranke og telefon
- Håndtere elev- og forældrehenvendelser
- Lettere bogholderi
- Generelle sekretæropgaver
Jobprofil
Vi søger en sekretær, som trives i en travl hverdag i et udviklingsorienteret skolemiljø præget af godt humør – og som
- Er imødekommende, smilende og ansvarsbevidst.
- Har lyst til at arbejde med unge mennesker.
- Er omhyggelig og har sans for både helheden og detaljen.
- Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
- Kan have mange bolde i luften og trives i et åbent kontorlandskab.
- Har det godt med nye opgaver.
- Har gode it-kundskaber.
- Kan indgå på en positiv og gerne humørfyldt måde i et samarbejde med de øvrige sekretærer og alle andre på skolen.
- Har kendskab til Lectio eller et andet studieadministrativt system eller evne til hurtigt at blive fortrolig hermed.
Arbejdstiden forventes at være på 37 timer ugentligt, svarende til ca. 40 timer pga. udligning af perioder, hvor skolen holder ferielukket.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der vil være en gensidig prøvetid på 3 måneder.
Din ansøgning med CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser modtages kun elektronisk via www.gymnasiejob.dk.
Ansøgningsfrist senest mandag den 16. december 2024 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 19. december 2024.
Mulernes Legatskole er et alment gymnasium med ca. 550 elever og 60 ansatte, naturskønt beliggende i den nordøstlige del af Odense.
Se www.mulerne-gym.dk for en præsentation af skolen.
Yderligere oplysninger om stillingen hos vicerektor Ulla Haue-Pedersen eller rektor Jeppe Kragelund på tlf: 66 10 26 42.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Mulernes Legatskole - Adresse
Gillestedvej 11, 5240 Odense NØ - Geografi
Region Syddanmark - Stillingskategori
Administrativ medarbejder - Ansættelsesforhold
Fuldtid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Jobnr.
68112 - Ansøgningsfrist
16-12-2024
På baggrund af dette job