Vikariat på Slagelse Gymnasium i biologi og idræt
Vikariat på Slagelse Gymnasium i biologi og idræt
Vi søger en fagligt dygtig og ambitiøs lærer som har lyst til og mod på at give Slagelse Gymnasiums elever den bedste undervisning, og som vil bidrage til at udvikle vores profil og deltage i det kollegiale samarbejde. Vi slår stillingen op, da en kollega skal på barselsorlov fra og med 1. februar 2025. I biologi drejer det sig om en 3g i biologi på A-niveau, en hf-klasse i NF-biologi og en 1g i biologi på B-niveau. I dræt er der to 3g-hold i idræt på C-niveau. Har du begge fag, er der tale om et vikariat på fuld tid. Vikariatet løber frem til 30. juni 2025.
Der er spændende og gode udviklingsarbejder i de forskellige faggrupper, ligesom der i alle faggrupperne er fokus på udvikling af pædagogik og didaktik.
Som lærer i biologi vil du blive en del af et samarbejde i STEM-fagene og en godt fungerende biologifaggruppe.
I idræt er der et veludviklet og udviklingsorienteret samarbejde, da vi som en af de få skoler i landet udbyder idræt på A-niveau.
Som ny kollega bliver du ligeledes en del af et stort aktionslæringsprojekt vi har søsat i dette skoleår.
Vi forventer naturligvis, at du brænder for at formidle dine fag til elever på alle niveauer uanset deres forudsætninger. Slagelse Gymnasium er optaget af at give eleverne en aktiv rolle i undervisningen gennem brugbar, vedkommende undervisning, gode relationer til lærerne og løbende evaluering.
Vi er et stort provinsgymnasium med ca.1100 elever og 130 ansatte. Vi ligger tæt ved Slagelse Station og det er muligt at pendle fra både øst og vest.
Hvis du har lyst til at vide mere om Slagelse Gymnasium, kan du se vores hjemmeside www.slagelse-gym.dk eller vores facebookside. Hvis du er interesseret i at vide mere, så kan du kontakte uddannelsesleder Frantz Visti Hansen på telefon: 2921 4216.
Der er ansøgningsfrist den 10. december 2024 kl. 12.00. Du modtager ikke kvitteringsbrev for modtagelse af ansøgningen og heller ikke afslag.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 50 og 51 og har du ikke hørt fra os inden den 18. december 2024, vil du ikke være kommet i betragtning til stillingen.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du skal søge jobbet via gymnasiejob.
Dit næste skridt...
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Gymnasium - Adresse
Willemoesvej 2A, 4200 Slagelse - Geografi
Region Sjælland - Undervisningsfag
Biologi & Idræt - Stillingskategori
Adjunkt/lektor & Vikariat & Barselsvikariat & Underviser - Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid & Timerester - Ansættelsens start
01-02-2025 - Jobnr.
68072 - Ansøgningsfrist
10-12-2024
På baggrund af dette job