Campus Odsherred

DELTIDSVIKAR SØGES TIL INTERNATIONAL ØKONOMI TIL CAMPUS ODSHERRED

Campus Odsherred søger deltidsvikar til International økonomi

Deltidsvikariat (55 %) i International økonomi, med start 1. februar 2025  og skoleåret ud, med mulighed for forlængelse.

Campus Odsherred søger en dedikeret, fagligt dygtig og ambitiøs kollega, der kan undervise i international økonomi på vores HHX-spor. Undervisningen er fordelt på tre hold på hhv. 1., 2. og 3. årgang på både B- og A-niveau. På Campus har vi de gymnasiale ungdomsuddannelser HF, STX og HHX foruden 10. klasse og erhvervsuddannelser. Undervisningen vil foregå på de gymnasiale uddannelser. Ansættelsen er først og fremmest tænkt som et vikariat, men har kandidaten også undervisningskompetence i fx virksomhedsøkonomi og/eller erhvervsjura, eller et andet fag inden for de gymnasiale uddannelser, kan der blive tale om en fastansættelse.

Vi forventer af dig:   

At du holder af at undervise, både i dit eget fag og i tværfaglige samarbejder. At du sammen med resten af skolens medarbejdere vil være med til at skabe spændende og mangfoldige læringsmiljøer, og er klar til at indgå i pædagogiske, faglige og didaktiske samtaler med dine kolleger, for derigennem at udvikle eleverne fagligt og socialt. Du har gode relationskompetencer, og er tryg ved at bringe dem i spil i undervisnings- og klasserummet. Du har mod på rollen som gymnasielærer – ikke kun undervisning, men også det kollegiale samarbejde og det, der ligger rundt om undervisningen som frivillige aktiviteter mv.

Vi forventer, at du har undervisningskompetence i dine fag. Det vil være en fordel, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav. 

Om os:

Som nyansat på Campus Odsherred får du tildelt en kollega som mentor. Du bliver en del af et levende fagligt fællesskab med lærere, der interesserer sig for fag, elever, didaktik og faglig og pædagogisk sparring.

Campus Odsherred er en del af Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – NEG. Vi har en rar arbejdsplads, kendetegnet ved nærhed og kendskab til elever og kollegaer.  Vi er 45 lærere og ca. 420 elever. Campus har pt. afdelinger i Asnæs og Fårevejle i det naturskønne Odsherred, 1 times kørsel fra Rådhuspladsen i København. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler vores aktiviteter i Asnæs i 2025. Derfor er vi i gang med et større byggeprojekt med udvidelse og ombygning af undervisningsfaciliteter i Asnæs til et nyt og moderne Campus Odsherred.

Visionen for Campus Odsherred er at ’samle det bedste i Odsherred’, og skabe et stærkt og bæredygtigt uddannelsesmiljø med en bred række af ungdomsuddannelser, der åbner muligheder for alle unge i Odsherred. Visionen er desuden, at Campus Odsherred skal være en levende del af lokalmiljøet og medskaber af et inspirerende ungdomsmiljø med tilbud og muligheder efter undervisningens ophør.

Hør mere om jobbet hos:
Rektor Søren Goth 
Telefon: 24 82 08 74
Mail: go@campusodsherred.dk

 

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning, så vi har den senest 2. december 2024 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt i uge 50.  


Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at se din ansøgning.  

Du kan læse mere om Campus Odsherred på www.campusodsherred.dk og om NEG på www.neg.dk.

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Campus Odsherred
  • Adresse
    Åstoftevej 34, 4550 Asnæs
  • Geografi
    Region Sjælland
  • Stillingskategori
    Adjunkt/lektor
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Undervisningsfag
    International økonomi
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Jobnr.
    68062
  • Ansøgningsfrist
    02-12-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job