Tønder Gymnasium

Vikariater i idræt, tysk, samfundsfag og erhvervsøkonomi

Tønder Gymnasium tilbyder STX og HF og søger vikarer i idræt, tysk, samfundsfag og erhvervsøkonomi. Se omfang og forventet tidsmæssig placering længere nede i stillingsopslaget. Angiv venligst, hvad du er interesseret i og har formelle komptencer til.

Skolen har et dejligt arbejdsmiljø for elever og ansatte. Sammenhold har topprioritet. Vi lægger vægt på åbenhed, tolerance og samarbejde internt og eksternt samt nord og syd for grænsen. Ca. 1/4 af eleverne er flersprogede, de fleste af dem med dansk og tysk.

Vi søger undervisere, der bidrager til at give vores elever den bedst mulige uddannelse. Din høje faglighed er vigtig og at du virkeligt vil noget med eleverne, for det er det, vi er kendt for: Eleverne bliver på helt særlig måde set, hørt og fremmet i deres udvikling og dannelse.  

Vi har i de kommende år særligt fokus på at åbne elevers blik for både det fantastiske og foruroligende i verden og udvikle lysten til at skabe forandring. Afsættet er et meningsfuldt, støttende og udfordrende fællesskab på gymnasiet. Som vikar bliver du i dette fællesskab ikke taget for givet, men taget i hånden ligesom alle andre og hjulpet aktivt fremad, herunder med ordninger, der passer til dig. 

Tønder Gymnasium har ca. 400 elever og ca. 45 ansatte. Gymnasiet er beliggende midt i Tønders historiske bymidte i bygninger med moderne og velrenoverede klasselokaler og faciliteter. Du vil møde en åben, hjælpsom og gæstfri skolekultur med et dejligt miljø at arbejde, trives og udvikle sig i.

Det drejer sig konkret om følgende:

Vikariat A) - d. 2/1 til 28/3: Tysk ansættelsesgrad 70 og samfundsfag ansættelsesgrad 30

Vikariat B) - d.16/12 til 30/6, idræt ansættelsesgrad 70 

Vikariat C) - der forventes herudover tillige et barselsvikariat fra marts til sommer i erhvervsøkonomi ansættelsesgrad 10 og samfundsfag ansættelsesgrad 90

(ansættelsesgrad 100 er en fuldtidsstilling)

Vikariaterne kan kombineres på forskellige vis afhængig af dine kompetencer og ønsker. Fx kan vikariat A) og C) i samfundsfag efter aftale kombineres, evt med en kortere periode med intensiv arbejdsgang. 

Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere oplysninger om skolen på www.toender-gym.dk samt på Facebook og Instagram. Du er også velkommen til at ringe til rektor Karl Jørgen Møller på telefon 6064 0130 eller skrive på km@toender-gym.dk .

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar pc og lærerarbejdsplads til rådighed og der er gode muligheder for at udvikle sig.

Der er som angivet tale om tidsbegrænsede stillinger. 

Ansøgning:
Ansøgning med cv og relevante bilag uploades via Gymnasiejob.dk senest mandag d. 4/11 kl. 10.00. Der kan holdes samtaler løbende.

 

Søg jobbet

Fakta

  • Arbejdssted
    Tønder Gymnasium
  • Adresse
    Astronom Hansensgade 9, 6270 Tønder
  • Geografi
    Region Syddanmark
  • Undervisningsfag
    Erhvervsøkonomi & Idræt & Samfundsfag & Tysk
  • Stillingskategori
    Vikariat
  • Ansættelsesforhold
    Deltid
  • Ansættelsens start
    16-12-2024
  • Jobnr.
    67979
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2024
Opret jobagent
På baggrund af dette job